Jetsmark-skytter stjal billedet De to skeetdrenge fra Jetsmark, Anders Golding og junioren Martin Raunsmed, overstrålede deres københavnske landsmænd på den første af to konkurrencedage.
Anders Golding var første dansker på banen kl. 08:00 i morges. Dybt koncentreret om opgaven viste han ingen slinger i valsen og gik til pause med en perfekt serie på 25 træf. Det gik lige så smurt i anden serie om formiddagen kl. 11:00 og med endnu 25 træf bejlede han kraftigt til at indtage førstedagens dukseplads. Kl. 14:30 skulle han ud i dagens tredje og sidste serie. Endnu en gang startede han sikkert, men på stand fire måtte han inkassere dagens første bom på den første af dubletterne. Han hold dog hovedet koldt og lukkede serien på 24 træf. Dermed opnåede 74 points og en samlet 7.-plads i den foreløbige stilling.
Martin Raunsmed åbnede dagen med en serie på 24 træf med et bom på en dublet samme sted som Anders. Han fuldte op med en anden serie på 23 points inden han igen fik 24 træf i sidste serie. Samlet for førstedagen blev det til 71 points og en foreløbig 11.-plads i juniorernes konkurrence.
Københavnerne har revanche til godeVMs tre KFK-skytter (Jesper Hansen, Michael Nielsen og junioren Anders Dahl) kunne ikke hamle op med nordjyderne på førstedagen. Jesper ville ellers ikke stå tilbage i sin første serie med 25 træf. Det kunne han desværre ikke følge op på i de resterende serier, hvor det blev til to gange 23 points - begge med bom på dubletterne på stand fire. Med 71 træf ligger Jesper foreløbig nummer 44.
Michael Nielsen åbnede også fint i sin første serie, hvor han opnåede 24 træf. Siden faldt han i niveau og afsluttede dagen med to serier på 23 træf. Hans 70 træf giver ham en førstedagsplacering som nummer 57.
Anders Dahl var nervøs før sin debut på den store scene. Hans serier to lød på 22 og 22, hvilket vidner herom. Han fik dog sluttet dagen godt af med 24 træf, hvilket rækker til en placering som nummer 29 på resultatlisten med sin total på 68 træf.
Stadig mulighederSkeetlandstræner, Pietro Genga var lidt mellemfornøjet med dagens præstationer:
"De kan gøre det bedre. De har trænet rigtig meget, så jeg ved de kan skyde bedre. De skal bare tro mere på sig selv, og de evner de har. Der er stadig muligheder", afsluttede han.
Resultater
Skeet, herrer 75 duer
7) Anders Golding 74 træf (25-25-24)
44) Jesper Hansen 71 træf (25-23-23)
57) Michael Nielsen 70 træf (24-23-23)
Skeet, herrejunior 75 træf
11) Martin Raunsmed 71 træf (24-23-24)
29) Anders Dahl 68 træf (22-22-24)
Komplet resultatliste