Målgruppe
Trænere som har et idrætsteoretisk fundament svarende til DIFs Træner 2 og som har gennemført træneruddannelse svarende til Træner 2 i sit specialforbund eller tilsvarende kompetencer.
Indhold og varighed
Uddannelsen består af 180 undervisningslektioner bestående af generel idrætsteori krydret med praktiske eksempler og opgaver.
Her vil blandt andet blive undervist i:
- Fysiologi og træningslære
- Anatomi og bevægelseslære
- Idrætspædagogik og supervision
- Idrætssociologi og historie
- Doping
- Aldersrelateret træning
Udbytte
Når uddannelsen er gennemført vil deltagerne være i stand til at varetage træningen af udøvere i en elite og konkurrenceorienteret organisation herunder bl.a.:
- Udvikle målrettede idrætsspecifikke karriere-, sæson-, periode- og træningsplaner, uanset udøverens alder og niveau – herunder talentudvikling
- Forstå og anvende idrætspsykologiske redskaber
- Beskrive idrættens historiske udvikling og sætte udviklingen i relation til nutidige idrætsrelevante problemstillinger
- Designe og diskuterer foreningens elitestrategi
- Udarbejde detaljerede målsætninger, handlingsplaner og evalueringer for/sammen med individer og/eller hold
Kursusafgift
Prisen for kurset er 23.000 kr. inkl. undervisningsmateriale (16.000 kr. hvis du er indstillet af dit specialforbund).
Uddannelsesforløb
Det komprimerede forløb opstartes i slutningen af oktober hvert år i Brøndby og strækker sig over 4-5 måneder inkl. eksamener
Det almindelige forløb opstartes i begyndelsen af januar hvert år. Hvert år er der et hold i Brøndby, og der opstartes ligeledes et hold i enten Århus eller Odense.
Specialforbundsdel
For at blive endeligt certificeret som diplomtræner, skal du udover diplomtræneruddannelsen, ligeledes gennemføre dit specialforbunds diplomtræneruddannelse (25 – 50 lektioner). Kontakt dit specialforbund for mere information.
Læs mere i disse foldere:
Diplomtræner, indbydelse 2010/11
Studieordning
Tilmeld dig på disse tilmeldingsblanketter:
For yderligere information kontakt:
Jens Møllenberg
Udviklingskonsulent
T/ +45 4035 5516
M/
jens.moellenberg@skytteunion.dk