Vi vil i perioden 12.-26. juli dagligt opdatere denne side med stemningbeskrivelser fra den danske lejr
SØNDAG D. 12. JULI:
af Poul Erik Hansen, Formand i DSkyU
Temaet på miljømødet i Osijek var stålhagl contra blyhagl samt støjproblemer på flugtskydebaner. Mødet var tænkt som en rapportering af, hvor miljøarbejdsgruppen i ESC var på nuværende tidspunkt. Set i lyset af at ISSF overhovedet ikke mente der var miljøproblemer for ganske få år siden og frem til nu hvor flere og flere, hovedsaligt vesteuropæiske lande, bliver præsenteret for nationale og EU krav mht. miljø, er dette nu kommet højt på dagsordenen i både ISSF og ESC.
Selve seminaret foregik med forskellige indlæg. Vito Genco fortalte om, hvilke krav der allerede er kendte, samt hvilke trends der er på miljøområdet. ESC er bevidste om, at det er bedre vi selv går aktivt ind i arbejdet frem for at vente på, at andre beslutter noget uhensigtsmæssigt for skydesporten.
Kåre Nicolaysen fremlagde teorier om bly's farlighed for miljøet og under hvilke omstændigheder bly er farligt for mennesker og miljø. Hensigten var at fremstille skydesporten som et lille problem i forhold til andre industrier som anvender bly. Eks. bilbatterier.
Desuden havde Kåre et indlæg om stålhagl og hvilke problemer disse kan forårsage. Joachim Streitberger fulgte op med en påstand om, at stålhagl er et større problem end bly fordi stålhagl også indeholder tungmetaller, der ikke forgår. Giulio Ceccarelli berettede om forskellige metoder til opsamling af bly, propper og lerduerester fra skeet og trap baner. Jörg Brokamp fortalte om, hvordan Tysklands største skydebaneanlæg havde løst samtlige miljøproblemer i forbindelse med modernisering af banen. En særdeles bekostelig affære og i særdeleshed fordi, man ville bevare banens unikke beliggenhed.
Herefter handlede seminaret om støjproblemer, og hvordan disse kan reduceres på forskellig vis. Indimellem fik vi en grundig gennemgang af ørets opbygning og funktion. Alt i alt en dag med flere gode indlæg; men også med meget af det samme som har været på dagsordenen tidligere. Det skal bemærkes, at kun vesteuropæiske lande deltog i mødet. Det er ikke gået op for de østeuropæiske lande, at der er et problem under opsejling for dem.
Efter møderne tog vi (Tommy, Paul Erik Sørensen og jeg selv) en tur på skydebanen og hilste på Linda, Leif Steiner og Charlotte Jakobsen. Linda viste os rundt på banerne, og vi fik et godt indblik i forholdene på stedet. Søndag aften holdt vi en lille sammenkomst for skytter og ledere på Hotel Osijek.
Mange nye indtryk for en ny formand skal herefter fordøjes. Alt i alt har jeg haft en særdeles interessant tur. Og det var så min sidste aften i Osijek. Mandag morgen går turen hjemad igen.
Held og lykke til alle skytterne med de kommende dages konkurrencer. Jeg har jo vist vejen ved ”at vinde” EM 2013:-)
MANDAG D. 13. JULI:
af Tommy Sørensen, forretningsfører
En stille dag. Vi rider fortsat på succesbølgen fra lørdag, hvor vi fik et EM til Danmark. Nu er vi kommet ud fra hotellets 4 vægge. Dagen startede med et besøg på skydebanen. Vi kunne også konstatere, at sommeren nu for alvor er kommet til Osijek. Temperaturen er steget væsentligt og er højere end dansk sommer. Træningen forløb uden problemer. Masser af baner til rådighed som vi havde ”lånt” finnerne og tilfredse riffelskytter. 36 ti'ere i træk og 48 x-tiere var nogle af de positive udsagn fra skytterne.
Ganske fortjent kunne de holde siesta hjemme på hotellet efter en tur i supermarkedet og en rundtur forbi de lokale minefelter, der var under rydning. Rød og hvide plaststrimler, mineryddere og ambulance klar til udrykning. Lidt tankevækkende at være så tæt på krigen, der trods alt sluttede midt 90'erne. Til aften kunne vi så overvære den officielle åbning af EM, midt på torvet i Osijek. Hele eftermiddagen blev der varmet op med levende musik, som ved 20.00 tiden blev afløst af indmarch, taler og udmarch afviklet på en times tid. Her kunne den danske delegation samtidig fremvise den nye landskampdragt. Et nydeligt syn. Musikken fortsatte og ved en af flodbreddens cafe'er kunne vi nyde aftenen slutte af med fyrværkeri.
TIRSDAG D. 14. JULI:
af Pernille Hansen, riffelskytte
I dag starter jeg dagen med at løbe en morgentur sammen med Jesper Brodt. Selvom klokken kun er otte, står solen højt på himlen. Det er drønvarmt, så efter to kilometer koger kroppen under min sorte t-shirt (ja, dumt at iføre sig sådan én i sådan et solskin) og mit hjerte banker for fulde hammer. Temperaturen er steget for hver dag, vi har været hernede, og skal efter sigende blive ved de næste dage.
Formiddagen går med at spise morgenmad og snakke med de andre på holdet og slappe af, indtil vi tager af sted mod skydebanen. Mens jeg går inde på hotelværelset, lyder der et kæmpe brag udenfor, så jeg går over til vinduet og kigger ud. Så kommer der et mere! Men ingen kroater løfter hovedet. Vores hotel ligger ved siden af en flod og en skov. I skoven er der et mine-område, som er ved at blive ryddet i øjeblikket. Vi kørte forbi i går, mens Carsten Brandt og Jette Faurby fortalte om, hvordan militæret finder minerne, og ja, nu er de tilsyneladende ved at sprænge nogle af dem. Det virker utrolig fjernt, når man sidder hjemme i Danmark og ser eller læser om disse ting i fjernsyn eller avis, men når man kommer herned, giver det et utroligt indtryk af landet, deres kultur og historie. Så selvom det er skræmmende, at det er så tæt på, er det også spændende og givende at opleve.
Vi har preevent træning i dag fra klokken tre til fire. Vejret er fint i dag til at skyde. Der er ikke særlig meget vind, og 50meter-banerne er lavet, så der er fordybning i jorden fra skydeafsnittet og ud til skiven, så der ikke er så stor risiko for mirage. Min træning går fint, så jeg glæder mig meget til at komme til at skyde i morgen. Generelt er det nogle fine baner her i Osijek, og stemningen er god og rolig. Der er selvfølgelig heller ikke kommet så mange skytter endnu, men mit indtryk indtil videre er godt.
Sidst på eftermiddagen da vi er hjemme på hotellet ankommer Lars fra Team Danmark og Anette Jensen, min roommate. Det er dejligt at Anette kommer, der kan blive ret stille på et hotelværelse uden en at snakke med.
Klokken otte om aftenen mødes vi hele holdet og spiser sammen med Tommy og Poul Erik og Benjamin fra Anschütz. Vi skal desværre vente i en hel time på maden bliver serveret, men det er en hyggelig aften. Så nu vil jeg gå i seng, så jeg er frisk til i morgen!
ONSDAG D. 15. JULI:
af Jette Faurbye Andersen, riffelskytte
I dag har vi (damerne) skudt 60 liggende. Vi startede fra morgenstunden med skydetid kl 9.00. Allerede på det tidspunkt var det meget varmt og vi brugte bla våde håndklæder til at køle os ned med. Jeg skød 592/40 hvilket skulle vise sig at være 1 point fra en guldmedalje, så ni'eren i sidste skud skulle blive dobbelt ærgerligt. I stedet blev det til en 6. plads individuelt. Charlotte skød 588 og Pernille 587 og holdet endte på en 4. plads kun fire point fra bronze. En dag hvor vi alle ydede hvad vi kunde, og hvor vi var meget tæt på en plads på skamlen.
TORSDAG D. 16. JULI:
af Torben Grimmel, riffelskytte
Så blev det herrernes tur til at komme i ilden på de 60 skud liggende.
Som så ofte startede dagen med en hel del ventetid inden vi skulle skyde. Det meste af tiden blev tilbragt på hotellet, i ly for varmen. 36 grader kan jo tage pusten fra de fleste, især når man skal pakkes godt ind i skydetøj, så det var om at blive indendøre så længe som muligt. Efter en laaang formiddag, med dårligt TV som det største højdepunkt på programmet - dvs. underholdning af yderst begrænset kvalitet, blev det ved 13-tiden endeligt tid til at drage ud på skydebanen.
Kenneth og Torben skulle skyde på første skydehold kl. 14.30. Vejret idag skulle vise sig at være noget mere blæsende end det vi har oplevet til træningen de andre dage. Kenneth kæmpede noget med vinden og skød 593, Torben skød 596, hvilket sammenlagt bragte det danske hold i spidsen af holdkonkurrencen med et enkelt points forspring foran Franskmændene.
Kl. 16.15 blev det Carstens tur til at få varmen. Efter en mildest talt kaotisk start med tre ni'ere i de første seks skud, fik Carsten rigtig godt fat, og begyndte at skyde rigtg mange gode ti'ere. Carsten endte med 592 point. Samlet set et ganske fint holdresultat, men det skulle desværre vise sig, at der ikke var nok af de gode ti'ere på bundlinien. Det danske hold måtte se sig slået af det serbiske hold, der ligesom de danske "drenge" havde opnået et samlet resultat på 1781 point. Desværre havde serberne 12 indertiere mere end danskere, og løb dermed af med sejren foran danskerne.
Imorgen tidlig kl. 9 går de danske herrer - en sølvmedalje rigere - igen i ilden til den individuelle konkurrence. Så må tiden vise om de kan toppe dagen succes.
FREDAG D. 17. JULI:
ingen dagbog idag..
LØRDAG D. 18. JULI:
af Linda Andersson, sportschef
Halfvejs in i EM er det en førnøjd sportschef som skriver dagbog. Eftersom jeg er svensk i sjælen men dansk i hjærtet så bliver denne dagbog på min underbare svedansk...Vi har nu klaret årets acceptable målsettning for de Olympiske disciplinerne at ha mindst to finalepladser på EM eller VM, genom en silvermedalj, så, så, så nære guldet for herre holdet i riffel 50 m 60 skud liggende og en plads no fire individuelt for Carsten Brandt kun 0,3 point fra bronze... dessutom hade vi Kenneth Nielsen i Shot off om to finale pladser så to skytter bland de tie bedste i riffel 50 m 60 skud liggende.
Det har hitentills varit en helt otroligt dejlig stæmning i landsholdet. Alle tager ansvar og hjælper varandra og det har også varit meget skoj. Carsten og Torben er dem som for det meste står for underhållningen og vi andre vi skrattar så vi gråter... Jeg har døpt dem til Torben 3 år og Carsten 4 år.... Jeg forstår at Torben måste vare suveræn som Pedagog åt de ungdomar som han arbejder med. Det er også fantastiskt at se hur han kan vare helt utanfør ramarna og skutta omkring to timmer for konkurrencen for at sen helt pløtsligt ca 1,5 timme fore konkurrence koppla på førberedelse/konkurrence-hjærnan og skyde 596 i holdkonkurrencen... Dær har mange skytter meget at læra. Han er enormt exakt i sine forberedelser. Han har også sjælvfortroendet at kun checke af banen, vinden m m og at skuden sitter dær på pre event training for at sen ge det full gas i konkurrencen...
Carsten har også imponeret meget i denne konkurrence, liksom Kenneth. Jeg satt bakom Carsten i hela hans skydning. Halvejs in i konkurrencen kom han tilbage og gnællde som en kærring :-) om at han hade ont i skulderen men sen tog han sig sammen, accepterade at det gjorde ont og skød totalt 596 point meget godt og i finalen skød han også meget stabilt. (hans pause var sjælvklart også noggrannt planlagd for at klare hele skydningen med den smærta som han hade i skulderen)
Kenneth har længe varit den stabile holdskytten men nu klev han fram og visade at han verkligen kan skyde godt nær det gæller.. 595 point og shot off om finalepladser er en meget go erfaring infør neste års meget viktigt konkurrencer med VM som højeste mål. Det hold som vi nu har på 60 skud liggende er et meget godt hold og de har en riktigt go chanse at faktiskt vinne VM.
Det jeg også imponeras øver er at alle på landsholdet verkligen kæmper til sidste skud. æven om det ikke har gått så godt så kæmpas det hele vejen til mållinjen. Det er super flot og kommer at ge resultater i framtiden.
Idag har det varit et stort utbyte af skytter. Mange riffelskytter har rejst hjem og pistolskytterne har kommit. Det skal bli spendende at nu få ytterligare en dimension i gruppen. Imorgen kommer desuden den forste skeetskyttern i form af Nanna Nielsen samt pistoljunioren Jens Rasmussen. Underbart med lite juniorer i gruppen.
Vi bor godt på hotel Zoo. Japp det passer godt åt det danske holdet, vi spiser ju en del bananer... Det er et meget fint hotel med rolige omgivninger precis vid floden Drava. Vi tager en lille båt øver floden så er vi i city og til skydebanen er det kun 2,5 km. Personalen hær gør virkligen alt de kan for at vi skal trivas. Det enda er at vattnet har tagit slut nogre ganger men det har kommit tilbage efter max 30 minuter så det er ikke noget problem... Vi kan nok lugnt sæga at vi bor på det bedste hotell af alle hold.
I starten på EM-vistelsen var Lars Green Bach fra Team Danmark med og føljde konkurrencen. Det var meget fint at ha med Lars han smælte godt in i gruppen og hjælpte til lit øverallt (bla vandbærare) samtidigt som han ger mig en masse gode tips på hur andre forbund har gjort med ting som tex sponsring. Jeg menar kan trialton lyckas få sponsorer så kan vi også. Vi har ju så gode skytter.. silver på EM det er rigtigt godt....
Imorgen fortsætter konkurrencen og nu går vi for at ta vårt banbrytende målsettning med 2 medaljer på EM og VM under 2009.....
SØNDAG D. 19. JULI:
af Rene Kristiansen, riffelskytte
Vækkeuret larmede kl. 6.30, så der var ingen chancer for at snue den længere. Selv om lysten var der pga. en dårlig nattesøvn, som skyldes en frygtelig masse myggestik. Ud af fjerne, under bruseren og ned i resturanen og overfalde morgenmadsbuffeten. Efter at, have fyldt hovedet med alverdens morgenmadsprodukter gik turen til skydebanen.
Disciplinen der skulle skyde i dag var helmatch på 50m, hvor Jesper og jeg skulle forsøge at hente medaljer hjem til Danmark. Jeg har hidtil kun skudt 300m til Europamesterskaberne, så med en smule nervøsitet gjorde jeg mig klar til min debut her på 50m. vejrforholdene i dag, var en jævnt vind og ca.23 grader.
Skydningen kort fortal, jeg kom rigtig godt fra land i de liggende, havde en god rytme og fik hurtigt styr på vinde. De 9’ere som der kom, var helt afgjort tekniske fejl. Slutresultatet blev 394 hvilket jeg var ok tilfreds med. I stående kæmpede jeg med at skyde 10’ere, det var op af bakke, jeg følte ikke at jeg fik meget for det arbejde jeg gjorde, mod slutningen begynde det dog at lysne og fik lukket de stående af med en 96 serie og endte på 378. I de knælende var det konsekvent stolpe ud. Det var tynde 10’ere eller tæt på 9’ere. Hvilke var ved at give anledning til frustrationer, men formåede at holde temperamentet på et fornuftigt plan, efter at have været ude af stillingen i 3. Serie, fald det hele på plads og lukkede de knælende med at smide en på de sidste 14 skud.
Konklusionen på min konkurrence i dag må være, at hovedet blev hold højt igennem hele skydningen og at der blev kæmpet, dog uden at jeg fik kredit for at det. Det vil jeg prøve at lave om på når jeg skal i ilden på 300m halvmatch.
MANDAG D. 20. JULI:
af Jens Rasmussen, pistolskytte
Dagen derpå efter "Det Store Mygge-angreb". I går da vi spiste aftensmad var der enormt mange myg, så i dag har vi alle gået rundt og plejet vores stik. Værst ramt var Nanna, som kunne addere flere millimeter til diameteren på hendes skinneben på grund af myggestikkene.
Vejret har vist sig fra den pæne side i dag. Solskin og ”kun” ca. 30 graders varme - det kunne vi ferieglade danskere lige holde til.
Carsten var den eneste i dag der skulle skyde Elimination, og han gik videre til morgendagens konkurrence. Udover Carstens skydning var der kun træning på programmet for herrene på Rapid Fire Pistol (silhuet). Jans træning gik godt og viste gode stabile takter især på 4sec-serierne. Et par skydehold senere skulle den verdensberømte, rutinerede skytte René Vogn træne. Han viste overskud ved at skippe en træningsserie lige fra starten. –Eller også glemte han vist bare at lukke bundstykket på pistolen inden den grønne lampe blev tændt på skiverne. Det er jo hvad der kan ske.
Efter træningen var Carsten, Rene K, Nanna og jeg ude at spille lidt fodbold. Dette spil efter ”80/20-princippet”. 20% hårde fysiske strabasser og 80% pause. Efter dette var det tid til et tiltrængt bad og en velfortjent lur. Efter det skulle vi spise aftensmad nede på hotellet, og mens vi sad på hotellets restaurent kunne vi i retning mod skoven se en tyk røg sive ud fra området. Det var en specialindrettet vogn, der skød en tyk røg ud for at skræmme alle myggene væk. Men det var åbenbart ikke kun inde i skoven de skød røg ud for myg. Den samme vogn tog lidt senere en tur inde midt i byen, og derefter var alle myggene væk over det hele. Her til aften ankom de sidste flugtskytter, så nu er der mange danskere i lejren. Dette giver nogle udfordringer i morgen, hvad angår logistikken til og fra skydebanen. Men det klarer vi nok.
TIRSDAG D. 21. JULI:
af Rene Vogn, pistolskytte
Så kom dagen endelig hvor dannebro kom til tops, da Chalotte skød fantastiske 599p. på 300m, og ikke mindst en ny Verdensrekord..!Super dejligt at høre nationalsangen over højtaleren.
Min egen præstation kunne ikke måle sig med dette, det var en omgang i "modvind". Startede ok i prøveskud, men derefter gik der lidt feber i det, kun en 6 sek. med 5 inderti'er gav lidt tro på det igen. Men ingen topplacering, så i morgen starter vi på en frisk. Jan var også i ilden på silhuet, han havde ellers en ok skydning, bare en uheldig serie i den ene 6 sek. Så han har også en ny skydning imorgen.
Så kom turen da vi skulle hjem fra banen, der var jo bestilt officiel kørelejlighed, så da der kom en kroat og ville køre os, troede vi at alt var i den skønneste orden. Men da han begyndte, og ville vise os steder der lå uden for vores rute, blev vi godt nok en smule mistænkelige, og ganske rigtigt da vi ankom til hotellet ville han jo ha penge, en Pirat Taxa!! Og da Jens skulle tilbage til banen, blev vi jo nødt til at efterkomme hans ønske, så blev vi så meget klogere...
Her i Osijek ligger, hvad de selv synes, Kroatiens svar på cobacabana - det er i hvert fald, hvad de selv kalder det. Det er et ok stort vandland, hvor alle de lokale får en dukkert, så det skulle jo også prøves, efter en dag, hvor skuffelserne skulle skylles af.
Juniorerne havde træning sidst på dagen, og efter deres egen mening en ok træning. Derefter den efterhånden daglige fodboldturnering, de "unge" vs. de "gamle", men det viste sig hurtigt at de "gamle" der havde flere topspillere på holdet, bl.a. en 2 div. spiller og en italiener. Så de "unge" måtte se sig slået, det var et nederlag der var svært og se i øjnene.
Så en god dag set med danskerøjne. Også med turistøjne: høj solskin og ca. 30 grader.
ONSDAG D. 22. JULI:
af Charlotte Jakobsen, riffelskytte
Så blev det min sidste konkurrencedag. Efter at have ligget syg det meste af turen, har det været rart at være lidt friskere igen. I går var absolut et højdepunkt, det er jo ikke hver dag man sætter verdensrekord.
Det er bestemt et plus at have Jane Mønster med som vores personlige dommer fra Danmark. Hun er blevet min personlige sponsor af Läkerol.
Dagen startede med, at jeg gik og jokede lidt om, hvad vi skulle lave af tossede indfald, så jeg kunne have lidt at skrive om nu. Der blev dog hurtigt rigeligt med drama efter min mening. Jeg skød hele 27 prøveskud i liggende, før jeg fik ordentlig styr på vinden. Derfor var jeg klart den sidste, der blev klar til de stående.
Det blev godt nok aldrig til et decideret tidspres, da jeg kom hurtigt fra start i stående. Faktisk opdagede jeg en anelse sent, at jeg var gået direkte til gældende skud i stedet for at skyde prøveskud. Efter et par dybe vejrtrækninger måtte jeg så bare virkelig stramme mig an og kæmpe for at indhente de tabte point. Det lykkedes heldigvis. Jeg har godt nok også klaget til Lapua - til næste år håber jeg at få patroner nok til også at have til prøveskuddene i alle tre stillinger - men det er superfedt at vinde i begge discipliner på 300 meter. Det har jeg i hvert fald ikke gjort til et EM før.
Efter at have været i både udstyrskontrol og tissekontrol, var der præmieoverrækkelse og diverse fotoseancer på programmet. Dernæst havde jeg endelig tid til at pakke mit udstyr og riflen sammen. Heldigvis har de andre været rigtig flinke til at hjælpe med at rydde min bane, når jeg ikke selv har haft tid til det. René var også en stor hjælp under træningen i går, hvor jeg kom for sent pga. dopingkontrollen.
Jeg nåede lige et hurtigt smut over på hhv. pistol- og flugtbanerne i dag. Det har jeg ellers ikke rigtig haft overskud til de andre dage. Jan og Rene er nu færdige med silhuet og Nanna fik en flot 13. plads i skeet. René er videre til halvmatchen morgen og topmotiveret til at give den gas.
Dernæst gik turen til hotellet. Efter lidt afslapning og et bad, var vi lige et smut med båden over floden og så retur til aftensmaden. I dagens anledning var der dessert på programmet.
Efter at have drøftet dagens oplevelser over aftensmaden kan jeg her berette, at i dag var dagen, hvor Jens blev hudløs på inderlårene, Morten byttede rundt på vores efternavne og gik derfor over til de stærkere drikkevarer - fra vand uden brus til vand med brus og Nanna fik en lang tur i dopingkontrollen.
Det var vist dagens beretning. Jeg mangler at pakke mine ting. Turen går mod Danmark kl. 03.00 i nat. Skeetskytterne sidder og gambler i foyeren (de kører nærmest turnering i agurk). De fleste øvrige slapper af med at læse, se fjernsyn eller sove. Godnat og held og lykke til dem, der endnu har nogle konkurrencer tilbage!
TORSDAG D. 23. JULI:
af Frans Sørensen, pistolskytte
Endelig!! Med en vis forventning vågnede jeg denne morgen efter en elendig nats søvn, kun med den forestående træning i tankerne. Det er jo trods alt skydning, jeg er kommet herned for!
Jeg skylder retfærdigvis, at nævne at det ikke er min udmærkede room-buddy, Jens R., som er skyld i den dårlige nattesøvn, det er nærmere den sene aftensmad i går…..
Desværre var træningen først kl. 16.00 så tiden skulle lige slås lidt ihjel først. Heldigvis er René Vogn altid god for en gåtur, og da René og jeg skulle skyde på samme hold, var han i samme situation som jeg. Så efter en seriøs kroatisk morgenmadsbuffet, kunne vi vandre en tur ind i centrum af Osijek og proviantere lidt. Da det i dag har været tæt på 40 grader, var det første og vigtigste at skaffe vand, masser af vand.
Da René er en ganske habil svømmer og tidligere på ugen havde besøgt Osijeks ”Coba Cabanna” ja, så syntes René, at det var det mest naturlige i verden at slå tiden ihjel dér! Nå ja, så skidt, i varmen er dømmekraften måske lidt svækket så efter indkøb af et par fantastiske neongrønne badeshorts, drog vi til badeanstalten.
Jeg behøver vist ikke at nævne, at det dælme var en lækker omgang, sådan at dykke i lidt mere, for en bleg viking, tåleligt tempereret vand. Efter et par timer med absolut ingen aktivitet, ud over at indse, at svømning ikke er en idrætsgren jeg skal kaste mig over, så var det tid til en frokost i det fri under skyggen af reklameparasoller i vandets nærhed. Ret godt sådan at drive den af med udsigt over floden som render igennem Osijek.
Klokken knap 15 gik det så endeligt imod skydebanen. Vi blev behørigt hentet af en venlig chauffør fra organisationskomiteen. Desværre kan jeg ikke udtale hans navn, men grundet hans kørestil går han vist under navnet Mario Andretti…..
På trods af at jeg havde været på banen allerede onsdag for at tjekke denne ud og ordne det praktiske m.h.t. våbenkontrol osv., er det altid spændende, hvordan det rent faktisk føles, når man står på standpladsen.
Banerne lever bestemt op til de standarder, som er at forvente ved et EM. Ingen problemer hér. De lokale officials er professionelle og ved hvad det drejer sig om. Så selve gennemførelsen af træningen kunne der ikke sættes en finger på, og det tegner godt for konkurrencen i morgen. I forhold til at skyde her, ja, så har andre her på siden været inde på det, varmen! Det er altså deeejligt varmt her, og jeg må erkende, det tog lige en halv snes skud, at få justeret skyderen og mig selv ind på denne varme.
På trods af at solen stod lige ind på skiverne, og dette kræver koncentration at abstrahere fra, så fik jeg ganske godt styr på skydningen til sidst. Egentligt ærgerligt for bedst som det går godt, så skal man til at stoppe - havde da lige et par hundrede patroner jeg sagtens kunne undvære!
Aftensmaden skulle indtages på Hotel Osijek, som er lokaliseret lige ned til flodens mest besøgte kaj og havneområde. Lækker udsigt over floden og skøn mad i airconditionerede faciliteter, bare skønt!
Med den nævnte udsigt over floden havde vi også første parket til en ikke mindre end fantastisk flyveopvisning! En dobbeltdækker flyvemaskine af ældre årgang, sandsynligvis bemandet med en lige så gammel slivovitzpåvirket pilot som havde deltaget i måske indtil flere verdenskrige, sprøjtede for skadedyr, her tænkes på myg og andre insekter, i en højde af mindre end 20 meter! Flere gange drønede maskinen ganske tæt forbi både Hotel Osijek, og broen som forbinder de to flodbredder. For at illustrere hvor lavt den fløj kan jeg berette, at den ved sprøjtning af den modsatte flodbred var så lavt nede, at den blev skjult af træerne lige på den anden side.
Ved bordet blev det nævnt, at Leif Nielsen med ganske stor sandsynlighed var med som navigatør…….
Nå, nu er det snart tid for en god nats søvn. I morgen kl. 9.00 går det for alvor løs! Det glæder jeg mig altså til!!
FREDAG D. 24. JULI:
af Anders Golding, skeetskytte
72 blev det i dag med tre duer på stand 4 er ikke helt iorden, men det må man jo tage med. Er ikke de nemmeste baner vi har skudt på, da der er nogle trælse træer som baggrund. Det er sådan noget i stil med poppel- eller birketræer som skinner i et træls modlys på duerne, men det er selvfølgelig ens for alle, så det er bare og fortsætte og hænge i. I dag har duerne for første gang hernede fløjet rigtigt, og de flyver ikke hurtigt længere. På officiel træning fløj de rimelig perfekt, og her til morgen har de sat farten yderligere ned, så det passer, men hvis man ikke får ordentlig tag i dem, føles det som om de flyver stærkt. Det er 5 meget ens baner, så det er meget fint. Det hart været utrolig varmt idag. Jeg er ikke sikker på, hvor varmt der var, men det var for varmt for en skeetskytte :) Vi har været på Hotel Osijek og spise god middag, og vi er klar til en ny dag i morgen, hvor vi vil vise det danske flag..... nat nat
LØRDAG D. 25. JULI:
af Martin Raunsmed og Morten Clemmensen, skeetskytter
I dag var sidste dag for os skeetskytter. Det blæste en del i dag, men solen stod højt på himlen, og det var dejligt vejr - knap så varmt som de andre dage. Det var dejligt. Skydningen gik ikke helt som planlagt. Michael skød 23-23, så stabilt som dagen før. Jesper skød 24-23 så han kom til at mangle to duer for en finaleplads. Anders skød 24-21 og manglede fire duer for en finale. Martin var god i dag: med 24-24 blev han dagens bedste dansker. Morten skød 23-23, altså stabilt som dagen før, men det var en due for lidt til finalen. Martin var to duer fra. Grunden til de lidt dårlige resultater mener vi var dårlige baneforhold med træer i baggrunden og så det at det blæste en del. Men forholdene var åbenbart ikke så svære for Tore Brovold, som tangerede verdensrekorden for seniorer med 150 ud af 150 mulige. Junior-EM blev vundet på 145.
Ellers var det et godt EM, og det var hyggeligt at se alle mennesker igen. Maden har været rigtig god og billig her i Kroatien, og vi har boet et dejligt sted - lige op ad floden. Det var kun myggene som var irriterende ;-) Vi har haft dejligt vejr hver dag hele ugen, og vi har fået masser af sol "på armene", så nu ligner vi en flok landmænd hele flokken.
Nu går vi i seng. Vi skal kører kl. 03:15 i nat så...godnat og tak for denne gang.