Skytteunionen -

 

Muligheden blev forpasset

Der blev desværre ikke til nogen skeet-finale med dansk deltagelse; hverken på senior- eller juniorsiden. Muligheden var dog til stede i begge tilfælde. Jesper Hansen og Anders Golding var dem med de umiddelbare bedste, danske muligheder inden dagens konkurrence. De ramte begge 24 duer i fjerde serie, og derved holdt de sig ét point fra finalegrænsen inden sidste serie. Her skød de danske drenge dog ikke så godt som tidligere; Anders ramte 21 duer, mens Jesper var uheldig med vinden på især et af skudene, men ramte trods alt 23 duer. Det betød en samlet 15.plads til Jesper og en 29.plads til Anders med scorer på henholdsvis 119 og 117 - der skulle 121 point til en shoot-offplads. Michael skød to serier på 23 i dag, hvorved han kravlede syv pladser op ad ranglisten og endte som nummer 36. I holdkonkurrenccen blev danskerne nummer ni med 350 point - 11 duer fra de tjekkiske vindere.

Jesper Hansen var ikke tilfreds efterfølgende:

"Ærgeligt! Jeg har en due, der dykker på 2eren, og der er jeg uheldig. Der er ikke mere at sige. Nu ser vi frem til VM i august".

Morten Clemmensen var heller ikke tilfreds med dagens serier på 23 og 23, men det skulle dog vise sig, at han ikke var den eneste, der kæmpede med den noget stærkere vind i dag. Han opnåede en score på 114 ramte duer - ét point fra en shoot-offplads til finalen - og derved endte han som nr. otte. Martin Raunsmed var desværre kommet for langt bagud i går med to serier på 20, men i dag leverede han dagens bedste, danske resultat med serier på 24 og 24. Det rakte til 113 ramte duer i alt og en plads som nummer 11.

Optimisme i skeet-lejren

Der var opløftende momenter, da de fem mandlige skeetskytter i dag tog hul på konkurrencen. Bedst gik det for Jesper Hansen og Anders Golding, der begge sluttede på 72 ramte duer. Jesper havde tre serier med 24, 23 og 25 pletskud, mens Anders ramte 24 duer i alle tre serier. Det giver dem en foreløbig 8.- og 13.plads. Michael Nielsen skød samlet 68 duer med serierne 22, 23 og 23; han ligger foreløbigt nummer 43. Finalegrænsen går efter førstedagen ved 73 ramte duer. De tre skytter ligger nummer seks i holdkonkurrencen - to duer fra bronzen.

Juniorerne, Morten Clemmensen og Martin Ravnsmed, kæmpede med varmen i dag. Martin stod for dagens anden danske perfekte serie, men da han til gengæld kun ramte 20 duer i de to andre serier, sluttede han førstedagen med 65 point. Morten Clemmensen skød serier på 23, 22 og 23 point, hvilket gav ham en score på 68 point. Han var ikke tilfreds med sin præstation, men han kan alligevel gå i seng i dag velvidende, at dagens finalegrænse går ved 69 point. Morten ligger foreløbigt nummer 16, mens Martin er på en 29.plads.

Skeetlandstræner, Piedro Genga, er optimist før morgendagens skydning:

"Skytterne gjorde hvad de kunne i dag. Konkurrencen er ikke let på grund af baggrunden; de mange træer gør det svært at se duerne. Jeg ser en god mulighed for, at vi får danskere i både junior- og seniorfinalen i morgen".

God start rakte ikke for pistolskytterne

René Vogn, Frans Sørensen og Jan Truelsson skulle alle på skydebanen for sidste gang ved dette EM; i dag i disciplinen 25 m. standardpistol. De to førstnævnte åbnede godt, og halvvejs i skydningen så det aldeles lovende ud i både den individuelle skydning samt for det danske hold. På det tidspunkt lå Frans på en 3.plads med serierne 95, 97 og 93 point, og René lå og balancerede mellem nr. 4 og 12 med sine serier på 95, 93 og 93 point.

Frans' gode start blev imidlertid ikke fuldt op i anden halvdel af skydningen, hvor han skød 94, 87 og 87 point. René skød tre, fine hurtige serier på 95, 96 og 95 point, men på det tidspunkt var han kommet for langt bagud. Jan havde ikke sin bedste dag, idet han skød serier på 90, 86, 90, 95, 91 og 90 point.

Hvad der startede så lovende sluttede med en 8.plads til René med 567-14x, en 27.plads til Frans med 553-10x og en 39.plads til Jan med 542-9x. I holdkonkurrencen sluttede drengene på en 9.plads.

René havde følgende kommentar til skydningen:

"Jeg fik 49 point i den første serie, selvom jeg rystede helt vildt af nerver. Jeg prøvede så at skyde hurtigere, men det betød, at jeg lavede aftrækfejl. En del af serierne var ok, men overordnet er jeg ikke tilfreds".

Pistollandstræner, John Leighton-Dyson, var heller ikke tilfreds med udviklingen:

"Det var skuffende. Ingen af skytterne levede op til potentialet. Det har i det hele taget været en skuffende uge for pistolholdet".

John har dog en forklaring på, hvorfor det gik som det gjorde:

"De danske skytter skal udfordres på et højere niveau, hvis de skal gøre sig gældende internationalt. Skytterne ved hvordan man skal skyde, men de ved ikke helt, hvordan man konkurrerer".

Russerne, Denis Koulakov og Leonid Ekimov, tog henholdsvis guld og sølv med scorer på 577-16x og 575-14x. Bronzen gik til Thibaut Sauvage fra Frankrig, efter at han skød 570-13x.

Jens Rasmussen blev nr. 15 efter god præcisionsskydning

Skytten skulle rette op på standardpistol-skuffelsen fra i går og tage revanche i herrejuniorernes 25 m. sportspistol. Det lykkedes - til dels. Efter de tre første præcisionsserier lå Jens på en foreløbig 5.plads med serier på 95, 96 og 95 point. I de tre sidste, hurtige serier kunne Jens imidlertid ikke holde niveauet. Han kom skidt fra start med bl.a. en 7er i fjerde serie og en 8er i femte serie, men han formåede alligevel at score 91, 94 og 93 point. Herved endte han på en samlet 15.plads med 567-17x samlet.

Efter et ophold i dopingkontrollen havde han følgende kommentar:

"Præcisionen var god nok, men jeg var nervøs, og derfor stressede jeg mine skud for meget i de første serier. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke skød over 570 point, men som sagt var præcisionen god, så det reddede turen".

Schweizeren, Lukas Gründer, vandt med scoren 576-19x foran tjekken, Tomas Tehan, og polakken, Wawrzonowski, med scorer på henholdsvis 575-13x og 575-18x. De to sidstnævnte afgjorde medaljefordelingen i shoot-off. Jens har tidligere i år skudt over vinderscoren, men i dag skulle det altså ikke være.

René Kristiansen tog revanche og næsten en medalje

Riffelskytten tog revanche for gårsdagens eliminationsskydning, da det i dag galdt kvalifikationen på 300 m. standardriffel. René sluttede som nr. 9 med en score på 581-21x - to point fra medaljer. Efter den liggende skydning lå han på en 4.plads med serier på 99 og 98 point. Han havde to 8ere i den stående skydning, hvor han skød 93 og 94 point - det var det der kostede ham podiepladsen. I den knælende stilling viste han igen god form og skød 98 og 99 point.

Efter skydningen havde han følgende kommentar:

"Det var en noget behageligere oplevelse end i går. Jeg holder fokus i dag og slutter i top-10, hvor jeg hører til. Alt i alt er jeg godt tilfreds".

Normanden, Vebjørn Berg, tog guldet med en score på 586-30x, mens de to slovenere, Robert Markoja og Rajmond Debevec, to sølv og bronze med scorer på henholdsvis 583-23x og 583-20x.

Nanna Nielsen blev nr. 13 i damejuniorernes skeet

En dårlig anden serie med 14 ramte duer betød, at Nanna Nielsen ikke avancerede til finalen. I første serie ramte hun 19 duer og i tredje 22, hvilket gav hende en score på 55 fuldtræffere og en samlet 13.plads. Hvis anden serie havde holdt Nannas normale standard, havde hun klaret finalekravet på 61 fuldtræffere. Med to gode serier kan hun dog med oprejst panden se fremad mod VM, der starter d. 6. august i Maribor, Slovenien.

Danmark kan imidlertid stadigvæk nå at få skeet-medaljer ved dette EM; de fem mandlige skytter tager hul på konkurrencen fredag d. 24. juli.

Rene Kristiansen gik videre til kvalifikationen

Rene Kristiansen var langt fra tilfreds med sin præstation i dagens eliminationsskydning på herrernes 300 m. standardriffel. Han blev nr. 11 på sit skydehold med 572-17x point efter serier på 97,97, 92, 92, 97, 97. Alt til trods går Rene videre til morgendagens kvalifikationsskydning, hvor det, efter eget udsagn, kun kan gå bedre. Sloveneren, Rajmond Debevec, lavede dagens bedste resultat med 584 point.

Silhuet-drengene havde en god anden dag

Silhuetskytterne, Rene Vogn og Jan Truelsson, skulle levere mirakler, hvis de skulle videre til finalen. Hvad der virkede umuligt, var dog lige ved at ske. Rene skød tre serier på 100, 100 og 91, og dermed sluttede han med en score på 573-22x. Hvis han havde leveret en bedre sidste serie, havde han levet op til finalekravet, som lød på 581 point. Jan Truelsson skød ligeledes fint i dag med serier på 99, 94 og 95 point, og dermed endte han på 572-17x samlet. Hvis de blot havde skudt lige sådan i går, så havde der været noget stort i vente. Rene sluttede som nr. 18, mens Jan blev nr. 21.

Dobbelt EM-guld til Charlotte Jakobsen - i overlegen stil

Charlotte Jakobsen vandt for anden dag i træk en EM-guldmedalje i Osijek - denne gang i disciplinen 300 m. 3x20 skud. Hun opnåede en samlet score på 584 point efter at have skudt 199 point liggende, 190 point stående og 195 point knælende. Hun viste stort overskud ved at ’glemme’ sine prøveskud i skiftet fra den liggende til den stående position, og ydermere havde hun endda et prøveskud (fra den stående til den knælende position), som kun blev noteret til ét point.

Alligevel holdt hun hovedet koldt og vandt med et komfortabelt forspring til konkurrenterne. Nordmanden, May Elisabeth Nordahl, fik sølv med 577 point, mens Berit Olsson med sine 574 point tog guldet med hjem til Sverige.

Jens Rasmussen blev nr. 18 i herrejuniorernes 25 m. standardpistol

Talentet er stort, men det skulle ikke være Jens Rasmussens dag i dag. Han sluttede som nr. 18 med en score på 539-6x efter at have skudt serier på 93, 90, 95, 91, 84, 86. Dermed var han langt fra medaljerne, som blev taget schweizeren Lukas Grunder (570-8x), ukraineren Kyrylo Soyko (560-10x) og russeren A. Alifirenko (559-7x). Jens får dog chancen for revanche, når han i morgen skal skyde 25 m. sportspistol.

Charlotte Jakobsen levede op til de store EM-forventninger, og mere til, i damernes finale på 300 m. 60 skud liggende

Charlotte satte ny verdensrekord med en imponerende score på 599 point ud af 600 mulige og lavede endda hele 43 kryds-10ere (rene 10ere). De øvrige konkurrenter var i dag langt fra Charlottes niveau. Med kun en enkelt 9er i fjerde af seks skudserier var Charlotte urørlig, og hun fuldendte endda den flotte præstation med en perfekt sjette serie på ti, rene kryds-10ere.

En storsmilende Charlotte Jakobsen havde følgende kommentar efter konkurrencen: ”Jeg har været syg under skydningen på 50 m. distancen, men nu er jeg ved at blive frisk. Det giver som regel et bedre resultat. Det er rart at få rettet op på resultaterne fra den tidligere skydning”.

Riffellandstræner Leif Steinar Rolland var stolt: ”Kanonbra! Hun var jo blandt favoritterne, og træningen op til var da også god, men det er jo ingen garanti. Hun har gjort et fantastisk stykke arbejde”.

Svenskeren, Marie Enqvist, tog sølvet med en score på 596 point og 38 kryds-10ere, mens tyskeren, Harriet Holzberger, fik bronze med 595 point og 28 kryds-10ere. De to konkurrenter var indehavere af henholdsvis den tidligere verdensrekord og tidligere europarekord.

Silhuet-drengene får det svært

Både Jan Truelsson og Rene Vogn ligger efter dagens skydning i 25 m. silhuetpistol et godt stykke nede på resultatlisten. I morgen skydes anden halvdel af konkurrencen, og danskerne må overnatte på henholdsvis en 23.- og 28.plads. Jan skød sine tre serier på 98, 91 og 95 point, hvilket samlet betød 284 point med 9 kryds-10ere. Rene derimod skød 97, 97 og 88 point, hvilket samlet betød 282 point og 10 kryds-10ere. Rene skyder sine sidste tre serier i morgen kl. 12, mens Jan skal i ilden kl. 13.

Carsten Brandt måtte nøjes med en 23.plads

”En katastrofe. Så let kan det siges. En dag hvor intet virkede på trods af stor motivation og mental kontrol." Sådan lød kommentaren fra Carsten Brandt efter hans kvalifikationsskydning på 300 m. 60 skud liggende. 

Carsten skød serier på 98, 98, 97, 98, 99 og 98, hvilket var langt fra vanlig standard. Det gav ham en samlet score på 588 point-24x, som rakte til en samlet 23.plads - langt fra medaljerne. Han havde følgende forklaring på dagens resultat:

"Jeg skiftede ved sæsonstart i april til et nyt riffelskæfte, der er magen til det jeg bruger på min kortdistanceriffel, som jeg blev nr. 4 med hernede. Dette for at få fuldt udbytte af min kortdistacetræning. I magsvejr derhjemme har det fungeret udmærket, men jeg må nu konstatere, at så snart der er pres på (varme, konkurrencespænding etc.) har jeg store vanskeligheder ved at holde riflen helt stille. Derfor var min skydning i dag helt ude af kontrol. Hvis man farer vild, skal man altid gå tilbage til det sted man kender, og derfor har jeg nu besluttet at skifte tilbage til det gamle skæfte, som jeg ved Europa Cup sidste år skød 600 point med”.Konkurrencen blev vundet af tyskeren, Richard Philipp Dietzsch med en score på 598-34x. Odd Arne Brekne fra Norge og Stefan Ahlesved fra Sverige tog dølv og bronze med scorer på henholdsvis 597-37x og 597-35x.

Carsten Brandt videre på et hængende hår i 300 m. elimination

Carsten Brandt kvalificerede sig på et hængende hår til morgendagens skydning. I herrernes eliminationsskydning på 300 m. riffel 60 skud liggende kom han under pres ved at have skudt to 9ere allerede tidligt i anden serie. Efter en tænkepause på nogle minutter tog han igen fat med en fejlfrie tredje og fjerde serie, hvor det også blev til en masse flotte kryds-10ere. Femte serie så også længe ud til at blive fejlfri, men der kom dog en enkelt 9er til sidst. I sidste serie kom Carsten til at kæmpe for at holde sig inden for tidsgrænsen. Måske derfor forcerede han skuddene og lavede derfor tre 9ere og kun 97 point. Den samlede scorer blev på 594 point (99, 99, 100, 100, 99, 97) og 33 kryds-10ere, hvilket rakte til en 17.plads på det skydehold. Skytten på 19.pladsen blev elimineret på samme pointscore, da han kun havde 30 kryds-10ere.

Rene bedste Danske skytter i riffel 50 m 3x40 skud

I dag var det dagen for herrernes riffel 50 m 3x40 skud. Rene Kristiansen inledde konkurrencen godt med 394 point i liggende. Men stående og knælende blev ikke riktigt vad han førvæntat. De sidste 14 skuden i knælende var dok riktigt godt då han skød 13 fine tiere, hvilket totalt gav et resultat på 1156 point men det var tyværr førsent då det behøvdes 1165 point for at nå finalen. Vann konkurrencen gjorde til slut Peter Sidi fra Ungern med 1269,7 point efter en kvalifikation med 1170 point.

- Så kom jeg igang med dette EM og hvilken start. Jeg kan sige kort om skydningen at det var dagen hvor ikke alt flaskede sig. Ud over at kampe med det tekniske fejl jeg lavede var vinden den anden modstander. Der skulle arbejdes for at få pointerne, følte noget af vejen at jeg ikke fik noget for det arbeje jeg gjorde. Skal jeg fram have npget må det vare at jeg blev ved med at kamp, ligge meget hvor mange 9,9 det valtede ind med. Så indsatsen er godkent. Resultatet må dog siges vare for dårligt. Det er ikke nok at have et bund niveau der hedder 1156 hvis man skal begå sig internationalt, fortelte Rene efter konkurrencen.

Jesper Mortensen var den andre danske skytte i konkurrencen. Han skød en helt ok stående med mange tiere men i liggende og framfør alt knælende har han kapacitet at skyde bedre. Med 293 i liggende, 377 i stående og 376 i knæstående slutade han på totalt 1146 point og en 45. plads.

- Startede lidt nervøst ud i liggende, var ikke mentalt klar, men håndterede et godt. Overordnet set er jeg godt tilfreds med mit arbejde gennem skydningen og har så uheldigvis en af de få dage om året hovr de knælende slet ikke fungere. 1146 er et resultat jeg slet ikke er tilfreds med, men det er ikke andet for end af komme op på hesten igen og kampe vidare, fortelte Jespers om konkurrencen.

Resultater den 19 juli

Riffel 50 m 3x40 skud herrer
1. Peter Sidi HUN 1269,7/1170
2. Thomas Farnik AUT 1268,1/1171
3. Julian Justus GER 1264,5/1166
Danske placeringer
31. Rene Kristiansen 1156
45. Jesper Mortensen 1146

17 juli 2009
Carsten Brandt nr. fire ved EM i Osijek


Carsten Brandt

I dag var det dagen for herrernes kvalifikation i riffel 50 m 60 skud liggende på EM i Osijek og igen viser de danske herrer at de er blandt de bedste i verden. I går var det Torben som var det store anker på holdet da han skød 596 point. Idag var det desværre ikke Torbens dag da han efter en hård skydning til slut fik i alt 589 point. Men når det ikke gik så godt for Torben så gik Carsten Brandt og Kenneth Nielsen frem istedet. Carsten var for en gang skyld ganske hurtig. Dette pga. att han havde ondt i skulderen. Halvvejs inde i konkurrencen havde han skudt 3 niere og rejste sig op da skulderen gjorde ondt. Efter lidt hvile så var han igang igen og så med riktigt god focus på tieren. I den afsluttende halvdel af konkurrencen skød han kun en nier. Med en fin 100 i sidste serien sluttede han på 596 point og var dermed klar til finalen som skytte nummer fire. Nævnes skall også at Carsten havde hele 46 kryds-tiere hvilket var højeste antal kryds-tiere af alle skytterne. 

- I dag var dagen hvor jeg var fokuseret på at revancere min indsats fra igår og jeg beslutter mig fra start for at skyde hurtigt og resolut. Min venstre skulder smertede pga en muskelinflammation men efter en grundlig massage i aftes var jeg klar. Vejret var optimalt og taktikken holdt. Jeg var klar efter 50 minuter med 596 point og 46 x-10'ere. Sluttede med 106,2 i sidste 10 og gik i finalen som nr 4 - sådan..., fortællde en glad Carsten efter konkurrencen.

Kenneth var noget langsommere end Carsten. Så det blev nogle spændende minutter hvor vi også havde en chance for at få Kenneth direkte ind i finalen da han startet konkurrencen med 100, 99, 100, 98 og 100. I den sidste serien blev det dog 2 niere hvilket totalt gav 595 point og shoot off om to finalepladser med fire andre skytter. En shoot off som blev meget jævn men til slut måtte Kenneth give sig med 51,1 point mod 51,7 point for Robert Kraskowski fra Polen og 51,9 point til Nemanja Mirosavljev fra Serbien. Kenneth sluttede på en meget fin 10-plads. Det bedste resultat for han hidtil ved et mesterskab.

Finalen var meget jævn da Christian Planer fra Østerrig ledte med 598 point og Marco De Niccolo fra Italien var nummer to med 597 point, efter dem fulgte fire skytter på 596 point. Planer tog føringen i finalen og kunne let tage guldet hjem med totalt 702,0 point. Men om de øvrige medaljer var der hård kamp mellem Carsten, Mario Knoegler fra Østerrig, Valerian Sauveplane fra Frankrig, Sergei Martynov fra Hviderusland og Marco De Niccolo fra Italien. Disse skytter skiftedes om at indtage sølv og bronzepladsen. Efter skud nummer 8 var Carsten oppe på medalje men med 9,8 kom han ned på 5. pladsen. Med et fint sidste skud på 10,8 tog han siden 4. pladsen tilbage, kun 0,3 point fra bronze. Sølv vandt Mario Knoegler fra Østrig og bronze vandt Valerien Sauveplane fra Frankrig.

- Skød en god finale og var efter 8 skud oppe på 2-pladsen. En 9,8 i skud no 9 sendte mig ned på 4-pladsen. 0,3 point fra bronze og en total på 700,1 i en EM-finale er tilfredsstillende for mig, en god oplevelse hvor motivationen var i top pga medaljen igår. Jeg var offensiv og hurtig og det virkede rigtigt for mig idag. Tak til Leif for god sparring og Linda for virkningsfuld massage, afslutade Carsten.

Damerne skød idag riffel 50 m 3x20 skud. Bedste dansker blev Pernille Hansen på 573 point. Til finale krævedes 579 point. Pernille skød rigtigt godt i stående mens det ikke virkede så godt i liggende og knælende. I stående skød hun med et godt tempo mens i liggende og i knælende varierade tempoet meget. Vandt gjorde Tatiana Goldobina fra Rusland med 684,7 point efter en kvalifikationskydning på 583 point. I holdkonkurrencen sluttede Danmark på 10. plads med 1712 point. Tyskland vandt suverænt med 1747 point.

Resultater den 17 juli

Riffel 50 m 60 skud liggende
1. Christian Planer AUT 702,0/598
2. Mario Knoegler AUT 700,9/596
3. Valerian Sauveplane FRA 700,4/596
Danske placeringer:
10. Kenneth Nielsen 595 + 51,1
44. Torben Grimmel 589

Riffel 50 m 3x20 skud dame
1. Tatiana Goldobina RUS 684,7/583
2. Barbara Lechner GER 684,2/586
3. Sonja Pfeilschifter GER 680,7/584
Danske placeringer:
29. Pernille Hansen 573
34. Charlotte Jakobsen 571
43. Anette Jensen 568

Riffel 50 m 3x20 skud dame, hold
1. Tyskland 1747
2. Rusland 1733
3. Ukraine 1732
11. Danmark 1712

16 Juli 2009
Sølvmedaljer til riffelherreholdet i 50 m. 60 skud liggende

Carsten Brandt, Kenneth Nielsen og Torben Grimmel hentede det første, danske medaljesæt ved EM. Riffelskytterne fik en flot sølvmedalje i holdkonkurrencen, hvor de kun måtte se sig slået med den mindst mulige margin; nemlig på kryds-10ere. Danskerne skød 1781 point og 108 kryds-10ere. Da det serbiske hold skød det samme antal point, men 122 kryds-10ere var det dem der løb med guldet. Frankrig tog bronzen med 1779 point og 111 kryds-10ere. Den individuelle konkurrence fortsætter i morgen.

Dagens vejr var med kraftigere vind, hvilket desværre resulterer i flere ni'ere. Jeg håber på lavere temperaturer imorgen tidlig, samt svagere vind fortællde Kenneth efter sin skydning.

Som eneste danske skytte på det sidste skydehold, var jeg klar over, at vi havde gode chancer for medaljer, da både Torben og Kenneth havde skabt rigtig gode forudsætninger herfor med deres fine resultater på første skydehold. Dette skabte imidlertid også et mentalt pres, da jeg vidste, at det nu var op til mig at fuldføre opgaven. Efter en noget kaotisk start i skiftende vind med 3 point fra i de første 6 skud, besluttede jeg mig for at holde en pause for at samle fokus, hvorefter jeg mere offensivt gik til opgaven. Jeg mistede herefter 5 point i de resterende 54 skud. Vi sluttede med en holdplacering som nr. 2 med samme point som vinderne fra Serbien – Det tætteste vi er kommet på guld i nyere tid – lige ved og næsten....helt fantastisk......., fortællde Carsten.

Resultatet fejler ikke noget, men det er da brand ærgeligt at det ikke rakte til en guldmedalje, når vi nu var så tæt på - men sådan er det jo når det er marginalerne der tæller, og desværre ikke var på vores side. Alt andet lige er en sølvmedalje også et rigtig flot resultat, og jeg er super glad for min medalje. Så må vi jo se om det kan blive til en mere imorgen - gerne af guld selvfølgelig, afsluttede Torben.

Resultater den 16 juli

Riffel 50 m 60 skud liggende herrer, hold
1. Serbien 1781 (122x)
2. Danmark 1781 (108)
3. Frankrig 1779

Riffel 50 m 60 skud liggende herrer kval
Torben Grimmel 596
Kenneth Nielsen 593
Carsten Brandt 592
Samtlige herrer vidare til morgendagens konkurrence.

Jette Andersen nr. 6 ved EM i Osijek

Ved dagens EM-stævne i Osijek skød Jette Andersen fra Viborg rigtigt godt og sluttede som sekser efter en meget spændende konkurrence. Intill sidste skud havde hun faktiskt stor chance at vinde EM då hun hade 40 inner tier hvilket var flest af de damer som havde chance på guld. Desværre blev det en nier i sidste skud og guldet blev til en sjette pladsen med 592 point.

- Forholderne var gode, men det var meget varmt og dermed vanskeligt at holde focus hele tiden. Jeg er tilfreds med mit resultat, men alligevel en smule skuffet da jeg kun var en 10'er fra guldet, fortællde Jette efter konkurrencen.

Vinderen Marie Enqvist fra Sverige havde 593 point med 39 inner tier.

Dame holdet nr. fire ved EM i Osijek

I hold konkurrencen gik det også rigtigt godt. Pernille Hansen skød meget stabilt igennem hele konkurrencen. Charlotte Jakobsen har skudt godt under hele sæsonen på 60 skud liggende og havde høje forventninger til EM, en forkølet Charlotte kæmpede så godt hun kunde men det gik ikke rigtigt som hun havde håbet på. Inden sidste serie havde de danske piger en rigtigt stor chance for medalje men både Pernille og Charlotte havde nogle skud som blev niere i sidste serien og til slut blev det en meget fin fjerde plads i hold med 1767 point, kun fire point fra broncemedalje.

- Jeg synes jeg opnåede de tekniske mål som jeg havde trænet på igennen det sidste tid. Derfor er jeg tilfreds med helheden af min skydning. Men jeg må indrømme at jeg lige efter konkurrencen var trat af sidste serie, både fordi jeg ved hvad jag gjorde forkert, men også fordi jeg selføljelig havde ønsket et bedre resultat. Skydningen var en god oplevelse, men træningen optil har også varet enorm god for mig til dette EM, fortællde Pernille efter konkurrencen.

Resultat den 15 juli

Riffel 50 m 60 skud liggende
1. Marie Enqvist SWE 593
2. Hanna Etula FIN 593
3. Viktoria Ivancheva BUL 593
Danske resultater:
6. Jette Andersen 592
26. Charlotte Jakobsen 588
27. Pernille Hansen 587

Riffel 50 m 60 skud liggende dame, hold
1. Storbrittanien 1774
2. Finland 1773
3. Tyskland 1771
4. Danmark 1767


Riffel landsholdet: fra venstre Charlotte Jacobsen, Jette F. Andersen, Kenneth Nielsen,
Sektionsformand Jesper Brodt, Torben Grimmel, Pernille Hansen og Carsten Brandt

 

Shortcuts

Pistol
Riffel
Flugt

Skydesporten på On-Sport

SkytteBladet
Stævnekalender
Presse
DR Min Sport
Facebook - blev medlem af Dansk Skytte Union
Dansk Skytte Union - Pressebilleder
Antidoping
Team Danmark
Danmarks Idræts-Forbund
ISSF
Børneattesten
StævneSnacks.dk
 

© Dansk Skytte Union l Brøndby Stadion 20 l DK-2605 Brøndby l T/ +45 4326 2626 l M/ info@skytteunion.dk