Danske rekorder

Unionens officielle danske rekorder, godkendt i henhold til nedenstående regelsæt. Anmeldelse af danske rekorder sker ved udfyldelse af nedenstående skema.
REGLER FOR GODKENDELSE AF DANSKE REKORDER I SKYDNING

1. Dansk rekord i skydning kan kun sættes af danske statsborgere, som er medlem(mer) af en forening under Dansk Skytte Union.

2. Individuel dansk rekord i skydning kan kun sættes én gang under ét og samme stævne (konkurrence) ved den individuelle konkurrence.

3. Dansk holdrekord i skydning kan sættes af et foreningshold, et forbundshold eller et landshold under et rekordberettiget stævnes holdkonkurrence.

4. Der kan kun sættes rekorder i en skydedisciplin der er påtegnet som rekordberettiget i Dansk Skytte Union reglement for godkendte skydninger og hvortil der er udarbejdet et officielt regelsæt der ligeledes er godkendt af Dansk Skytte Union: Således vil rekorder, opnået ved følgende mesterskaber (konkurrencer) efter ansøgning kunne godkendes:
a. Olympiske Lege.
b. Verdensmesterskaber
c. Europamesterskaber.
d. Nordiske Mesterskaber.
e. World Cups.
f. Landskampe med deltagelse fra Dansk Skytte Union.
g. Øvrige udenlandske stævner under følgende forudsætning: Danske skytter der ønsker at deltager heri skal forud for stævnet have meddelt deltagelse til Sektionsformanden indenfor den disciplin skydningen omfatter. Officiel indbydelse skal tilsendes sektionsformanden 14 dage forud for stævnet. Skydninger skal være afholdt/gennemført efter regelsæt godkendt af Dansk Skytte Union.
h. Danmarks Idræts-Forbunds Danmarksmesterskaber og Dansk Skytte Unions Mesterskaber.
i. Forbundsmesterskaber og konkurrencer mellem forbund.
j. Udtagelsesskydninger arrangeret af Dansk Skytte Union tre disciplinsektioner Flugt, Riffel og Pistol
k. Nationale åbne stævner/konkurrencer.

5. Generelt skal, -for at et resultat kan godkendes-, fremhæves:
- Der skal være udpeget en kvalificeret dommer, der forud skal have godkendt/afprøvet/ kontrolleret det skydetekniske arrangement jf. gældende officielle reglement for skydningens gennemførelse.
- Der skal være våben-/beklædnings/udstyrskontrol.
- Der skal være maskinel tidtagning ved tidsbegrænsede skydninger.
- Stævnet skal være optaget i DSkyU stævnekalender eller annonceret i DSkyU Skytteblad, eller der skal foreligge en officiel indbydelse fra arrangøren. (se også pkt.6)
- Skytterne skal skyde på én af de i indbydelsen/programmet fastsatte stævnedage
- Der skal være deltagere fra mindst 2 foreninger/forbund/nationer i den/de pågældende skydeart/discipliner.
- For holdrekorder gælder, at der skal være mindst 2 hold, der fuldfører konkurrencen. Et hold skal være navngivet forud ved tilmelding og inden første holdskytte starter sin skydning.

6. Ansøgning om godkendelse af en evt. rekord fremsendes til Dansk Skytte Unions Skydeudvalg (formanden) via Dansk Skytte Union’s kontor ummiddelbart efter stævnets afdslutning og senest 14 dage efter stævnets/aktivitetens afslutning. Der skal fremsendes: - Udfyldt rekordanmeldelse, - Stævnets officielle indbydelse, - Stævnets officielle resultatliste.

7. Rekorden kan forhåndsgodkendes af skydeudvalgsformanden. Endelig godkendelse af rekorden/er foretages ved Dansk Skytte Unions Skydeudvalgs møder, normalt kvartalsvis. Rekordsætter kan indanke til Skydeudvalget, såfremt procedurer ikke er fulgt.

8. Aktuel rekordoversigt fremgår af Dansk Skytte Unions hjemmeside og bør kontrolleres inden stævnets afholdelse/start. Rekordanmeldelse og nærværende regelsæt kan "downloades" fra samme sted.

9. Nærværende regelsæt træder i kraft 1. januar 2011.


Godkendt af Dansk Skytte Unions Skydeudvalg 8. december 2010.

Rekordanmeldelsesblanket  
 

Shortcuts

Pistol
Riffel
Flugt

Skydesporten på On-Sport

SkytteBladet
Stævnekalender
Presse
DR Min Sport
Facebook - blev medlem af Dansk Skytte Union
Dansk Skytte Union - Pressebilleder
Antidoping
Team Danmark
Danmarks Idræts-Forbund
ISSF
Børneattesten
StævneSnacks.dk
 

© Dansk Skytte Union l Brøndby Stadion 20 l DK-2605 Brøndby l T/ +45 4326 2626 l M/ info@skytteunion.dk